Fysiurgisk massør 2018:
Fra Januar 2018 til Juli 2018 tog jeg uddannelsen som Fysiurgisk Massør ved Massørskolen Fyn. En fysiurgisk massør arbejder ved hjælp af fysiurgiskmassageterapi (som er en alternativ behandling) med at forebygge, lindre og afhjælpe forskellige former for smerter og skader i muskler og led.
Skadesterapeut 2018:
I December 2018 tog jeg skadesterapikurset da der er kommet et klart stigende behov for individuel behandling og planlægning af genoptræningsforløb efter længere varende skader og akutte skader. Skadesterapeutuddannelsen gav mig de grundlæggende redskaber til at kunne diagnosticerer forskellige skader og planlægge relevant genoptræning af disse, brugen af triggerpunkter, fasciefrigørelse og massage med tørre greb samt optaping med kinesiotape.
Aromatouch behandlinger:
I November tog jeg kursus i at give aromatouch terapi. Aromaterapi er behandling med æteriske olier, som er naturligt forekommende olier, som udvindes af bestemte planter.
Der findes mange forskellige slags æteriske olier som har hver sin unikke terapeutiske egenskab. Æteriske olier virker på to måder:
- Ved indånding, hvor duften omsættes til kemiske signaler, der påvirker hjernen
- Ved indsmøring, hvor de æteriske oliers indholdsstoffer trænger ind gennem huden, går videre med blodbanen rundt i kroppen og påvirker kroppen undervejs.
Formålet med behandlingen er at lindre symptomer og øge det fysiske og psykiske velvære.
Sundhedsfaglig grunduddannelse 2018-2019:
Uddannelsen stiler i mod at jeg opnår en sundhedsfaglig grundviden, der gør mig i stand til at forstå og tolke kroppens og psykens normale og sygelige reaktioner. Således at jeg på forsvarlig vis kan virke som selvstændig behandler og lære at kende mine begrænsninger så jeg kan sende dig, klienten, videre til andre sundhedsprofessionelle, når det er nødvendigt. Desuden får jeg et grundlæggende kendskab til det fælles fagsprog, der gør det muligt at kommunikere og samarbejde med andre sundhedsprofessionelle.
Bowen Terapi 2020:
Nogle gange kaldes teknikken “homøopatisk kropsarbejde”, idet der benyttes lette “greb”, som stimulerer kroppen til at genoprette sig selv.
Metoden giver en fantastisk virkning for klienterne med en lille påvirkning fra behandlerens side. Grebene, som udføres på specifikke steder på kroppen (muskler, sener, ledbånd og nerver), giver signaler til nervesystemet, og kroppen reagerer med sine egne vitale ressourcer.
Behandlingen kan give lindring for mange slags skader og sundhedsmæssige problemer, både akutte og kroniske, og den indvirker på hele kroppen via kroppens egne helbredende mekanismer.
Muskulær Zoneterapeut 2024:
Muskulær zoneterapi er en behandlingsmetode, der kombinerer zoneterapi med massage og tryk på specifikke muskler og sener for at lindre smerte og spændinger. Teknikken fokuserer på at stimulere reflekspunkter i musklerne, som er forbundet med andre dele af kroppen. Behandlingen sigter mod at forbedre blodcirkulationen, lindre muskelspændinger og fremme kroppens naturlige helingsproces. Det bruges ofte til at behandle muskelrelaterede problemer som smerter, stivhed og sportsskader.
Igangværende: Akupunktur / LDS akupunktur 2024-2025
Akupunktur er en traditionel behandlingsmetode, hvor tynde nåle indsættes i specifikke punkter på kroppen for at stimulere energibaner eller meridianer. Målet er at genoprette balancen i kroppens energi, “Qi”, og fremme heling. Akupunktur bruges ofte til at lindre smerter, reducere stress og behandle forskellige tilstande som migræne, muskelspændinger, kroniske smerter og fordøjelsesproblemer.
Local Distal Special Akupunktur er en særlig akupunkturmetode, hvor nålene placeres både lokalt (tæt på det område, hvor patienten oplever smerte eller problem) og distalt (langt fra det smertefulde eller problematiske område, ofte på arme eller ben). Denne kombination bruges til at maksimere behandlingsresultaterne ved både direkte at adressere det berørte område og samtidig stimulere fjerntliggende punkter, der menes at have en forbindelse til det samme meridian- eller energisystem. Det kan være særligt effektivt for akutte eller kroniske smerter og bevægeapparatets lidelser, da det både behandler symptomerne lokalt og understøtter kroppens overordnede balance.



