Massage typer

I min klinik i Odense bruger jeg flere forskellige typer af massage til behandling af patienter. Kunsten er så at finde ud af, hvilken blanding af teknikker der bedst passer til den enkelte patients behov. En patient, der lider af stress, har brug for en anden form for massage end en med en frosset skulder. Der kræves igen en anden behandlingsplan for en atlet, der ønsker at forbedre præstationen.

​I mine behandlinger benytter jeg primært de følgende fire typer:

Dyb vævsmassage / fysiurgisk massage:

Dyb vævsmassage er en type massage, der er rettet mod de dybere vævsstrukturer i muskler og fascier (muskel hinder). At komme igennem lagene af muskler kræver mere arbejde, end du måske forestiller dig. Terapeuten skal være vedholdende og bruge et fast kontinuerligt men indfølende pres for at løsne de spændinger/ myoser der er. 

​Sportsmassage / skadesterapi:

En form for massage rettet mod sportsfolk og folk med overbelastnings skader der kan være kommet fra fastlåste arbejdsstillinger. Det er en af de ældste former for massage, der stammer fra den tidlige kampsport i Fjernøsten til det gamle græske og romerske spil. Terapeuten trænes til at genkende og behandle muskuloskeletale tilstande såsom rygsmerter, stiv nakke og skuldre, iskias og knæskader. En typisk behandling kan omfatte massage, mobiliseringer, trækkraft, rehabiliteringsøvelser / strækninger. Skadesterapi er ikke nødvendigvis kun til at udbedre skader man kan også optimere præstationer ved fx ved brug af kinesio-taping.

Soft Tissue Release teknik / Active Release Technique:

Frigivelse af blødt væv (eller STR-massage) er en teknik hvor terapeuten hjælper med strækning af muskelfibre, sener og fascia. STR involverer gentagne strækning af små områder af blødt væv. Det præcise tryk påføres en del af musklen, der derefter flyttes for at opnå en meget specifik strækning. En interessant terapiform der især nyttig, hvis der er fastlåsning i vævet / tidligere skader med arvæv og kan være utroligt effectiv ved blandt andet tennis- golfalbue skader.

Trigger Point Terapi: (TPT)

Et triggerpunkt er som en lille knude i muskelvævet. Det opstår i forbindelse med særlige belastninger eller ulykkestilfælde og skaber en permanent spændingstilstand i musklen med alt hvad det medfører af gener. Det interessante er, at selvom triggerpunktet føles ømt, vil den egentlige og vedvarende smerte sendes videre og opleves andre steder i kroppen. Dette leder derfor ofte til misvisende diagnoser og udsigtsløs behandling af smertende områder.

Triggerpunkter kan behandles gennem massage, og med enkle redskaber og instrukser kan man selv udføre behandlingen. Triggerpunkt-behandling har vist sig virksom i forbindelse med frossen skulder, tennisalbue, forstuvninger og andre almindeligt forekommende smerter overalt i kroppen, men også smerter efter skader i forbindelse med gigt kan lindres.

Ud over de ovenstående primært anvente teknikker findes der også:

Svensk massage:

Den klassiske massage. En ligetil, uden dikkedarer, men meget effektiv massage til generelle smerter. Også en fremragende stress-buster. Denne type massage indeholder normalt nakke, skuldre, ryg og be

Neuromuskulær massage:

Ud over TPT-frigivelse inkluderer dette også de meget effektive muskelenergiteknikker (MET) og positionsfrigivelse. Neuromuskulære teknikker er et anbefalet og kraftfuldt færdigheds sæt til enhver afhjælpende massør.

Lymfatisk massage:

En type massage, der hjælper til den naturlige dræning af lymfen, der bærer affaldsprodukter væk fra vævene.

Muskelenergi-teknik:

Er en metode, hvor symptomgivende led bringes tilbage til rette position, ved hjælp af patientens egen muskelkraft. Patienten anbringes i en position, hvor kun det “syge” led kan bevæges. Og så bruges patientens egen muskelkraft til at trække leddet på plads igen. Da patienten selv yder modstandskraften, er det en meget skånsom og sikker metode.

Myofascial Release:

Alle muskler er omgivet af hinder (fascier), og under normale omstændigheder skal der kunne forekomme en glidebevægelse mellem muskel og fascie. Under unormale forhold kan der forekomme en lokal overspænding i et område med en lokal underspænding til følge i et dertil relateret område. Det medfører, at organismen ikke fungerer optimalt.

Ved at påvirke de overspændte områder med denne teknik, kan man skabe en afspænding i vævet og dermed normalisere tilstanden.